Udskriv

Lyngholt 22ANybyggergården, Lyngholt matr.nr 175bc i Klemensker.
En beskrivelse om nybyggergården Lyngholt fra 1899 og frem til 1997.
 
Lyngholt 1899.
Da Otto Jespersen fra Splitsgård igennem 30 års hårdt arbejde, havde drivet den store gård til betydelig velstand, og som iøvrigt for sin indsats for landbruget på Bornholm, blev hædret med Ridderkorset den 15. november 1888. Af de store opdyrkede lyngarealer, blev 200 tønderland i 1899 til en ny gård Lyngholt med ny opførte udhuse og stalde, bygget af beton, her brugte man de store mængder af sten fra oprydningen af jorden.

Laden bliv opført af tømmer med vægge af brædder, og alle tage bliv dækket af tagspån. På kostalden blev bygget en vindmotor, som benyttes til at pumpe vandet op, foruden at den var drivkraft til forskellige maskiner, bla. til skæring af hakkelse, maling af korn.

Stuehuset bliv opført af brændte sten, taget var med cement fals tagsten. Besætningen på gården bestod af 10 voksne heste og 3 plage, mest af Frederiksborgrace, enkelte af jysk race. Kvægbesætningen var omkring 60 malkekører. Ungkvæg havde man mange af for at hold besætningen vedlige. Svinebesætningen lå på 50-70 stk.

Første ejer af Lyngholt.
Otto Jespersen fra Splitsgård havde 2 sønner, og da der var en gammel regel om, at gården skulle gå i arv til den yngste søn, blev det Jacob, der overtog Splitsgård.

Den ældste søn, Jesper Nicolai Jespersen, født 11. maj 1871, og døbt i Klemensker kirke den 30. juli, overtog Lyngholt, og bliv således den første ejer af Lyngholt. Jesper Nicolai Jespersen bliver gift den 29. september 1899 med Johanne Frederikke Wedderkopp fra Alsted på Lolland, født 1. august 1874.

Jesper Nicolai døde kun som 34 år gammel, den 9. marts 1906 på Kommunehospitalet i København, bliver begravet den 14. marts 1906 på Klemensker kirkegård. Lyngholt bliver efter hans død, ejet af Georg West og han bliver gift med enken.

Lyngholt’s drift.
I værket: Danske Gaarde, 1. samling, trykt 1906-08, er der en beskrivelse af Lyngholts drift. Ager marken drives i en 8 Marks drift, Besætningen består for tiden af 48 Køer, 25 stk. Ungkvæg og kalve, 2 Tyre, 9 Heste samt 3 Plage og føl. Der bliv solgt 80 Fedesvin. Kvægbesætningen er af rød dansk race, og vedligeholdes ved eget Tillæg. Det normale Folkehold er 1 Forvalter, 1 Fodermester, 1 Forkarl, 1 elev, 2 Karle, 2 Piger og 1 Daglejer.

Gaardens faste maskiner drives ved Vindmotor. Tuxen beskriver i 1905 Lyngholt således; Afbyggergården har et areal af nærved 200 tdrl. med 41/2 td. Hartkorn, hvor det meste nu er agerjord, dog er der et par tdrl. med mose og ca.4 tdrl. går fra til veje, mergelgrave og oplagsplads for sten efter rydningen af markerne, 2 tdrl. er bortfæstet til en husmand. 12 tdrl. benyttes til til vedvarende græs, og indhegnet til løsgående ungkvæg og plage.

Det meste er nærmest sandmuldet jord med ler underlag, temmelig bakket terræn; dog er de udtørrede og en del områder med moseagtig jord.
Hele arealet, der har hørt til Højlyngen, er ny opdyrket lyngjord.

Lyngholt brænder.
Lyngholt var i 1926 ejet af Chr. Aaby Ipsen, men gården brændte for ham. De udlænger, der findes i dag, østre- og vestrelænge med de brede mansardtage/trempeltage, blev herefter opført efter branden.

På dette tidspunkt blev en del af jorden også udskilt og blev oprettet flere husmandsbrug på 14 tdrl. pr. husmandsbrug. Der bliv også skilt et stykke jord fra til skæreriet. (Rø savværk) Det siges som betaling for tømmer til længerne. Gårdens jordareal kommer ned på 46 tdrl.

Øvrige ejere af Lyngholt.
Lyngholt har ofte skiftet ejere. I 1945 blev gården overtaget af Alfred August Hansen, født 27. maj 1906 i Østermarie og Ingeborg Kirstine, født Birch, født 30. juli 1903 i Nexø. De havde gården i ti år indtil 1955. Det siges, at det var dem, der havde haft gården længst, den gang. Der vides ikke meget om landbrugets drift i deres og forgængernes tid. På et luftfoto, som de nye ejere fik med, kan man se, at en traktor, der trækker et tærskeværk på marken syd for gården.

Lyngholt 22BNy æra.
I 1955 overtager Christian og Louise Munch Beck. Det blev en helt ny periode, en ny æra kan man godt sige, det blev for gården. Der var mange høns som hurtigt blev reduceret til et mindre antal, for der skulle være plads til flere og flere heste i bygningerne. Antallet af kører varierede af og til, alt efter hvordan kreaturhandelen vekslede.

Man var oppe på 20 køer der skulle malkes. Jeg kan huske, at jeg først i 1980 købte ny malket mælk på gården, for derefter at skumme fløde. Besætningen var i starten af rød dansk malkerace, men efterhånden gik man mere og mere over til og helt udskiftet til brogede kører, som dengang var noget helt nyt på Bornholm.

Mælkeydelsen var dog ikke så store, som med den røde race. Christian Bech var handelsmand med kreaturer og heste som speciale, og så var han en flittig og en dygtig avler af frederiksborgheste og var et kendt navn i heste kredse. En gren af frederiksborghestene blev endda opkaldt efter Lyngholt.

Ridebane-hal.
Da familien Bech kom til Lyngholt var der en stor frugthave i den vestlige del af haven med mange frugttræer. Nu synes Bech, at der skulle være en ridebane, så en stor del af frugttræerne bliv ryddet. Det var dog stadig væk en alsidig have, med mange forskillige grøntsager og frugttræer samt og frugtbuske, så der blev syltet og henkogt meget dengang.
I 1978 bygger Bech en stor ridehal mod syd for de øvrige længer.

Varierende landbrug.
I marken var der almindelige afgrøder, som korn og roer, der blev dyrket mange roer til dyrene. Der bliv også avlet meget hø og prøvede både med vår- og vinterraps. Man prøvede også med ærter, hestebønner og frø, her var det mest hundegræs, som lå i 3 år med rødkløver i, fra starten, så markerne også kunne bruges til afgræsning når frøet var høstet. Havre havde man og så en del af, det var jorden god til og de mange heste skulle jo have havre.
Bechs havde Lyngholt helt til 1997.
 
John Højegaard,
Klemensker Sogns lokalhistorie